Tim Schou gør op med parforholdets forventninger på ny single

Tim Schou gør op med parforholdets forventninger på ny single

Tim Schou gør op med parforholdets forventninger på ny single

Lyt her - “Little Bit of Good” (ude 10/6)

Den folkekære musiker Tim Schou følger op på sin anmelderroste debutplade Hero/Loser med ny single “Little Bit of Good”, produceret af den svenske stjerneproducer Anton Hård (Iggy Azalea, Fifth Harmony, Alexander Oscar m.fl.). 

Nummeret er en anti-fairytale sang, hvor det trivielle hverdagsliv bliver centrum i fortællingen om at skrue ned for de høje forventninger til tosomheden,


“Man skal passe på med at sætte hinanden op på en piedestal – hellere forvente at man fejler end at tro på det perfekte. Det sætter det hele mere fri”, siger Schou.


"Little Bit of Good” drager instrumentalt associationer til serenadesang med akustisk guitar, kastagnetter, strygere og trompet, som brydes af elektroniske elementer og distortet vokal. En musikalsk kontrast mellem det idealiserede romantiske og den uperfekte virkelighed.

Singlens tema om forventninger er også gennemgående i Tim Schous identitet som kunstner. Som en alsidig musiker og sangskriver med mange projekter gennem årene har Tim leget i flere forskellige genrer og udtryk. Nu har han fundet sit ståsted i at gøre lige præcis, hvad han vil. Det betyder at forventningen, som ofte er mere ødelæggende end gavnende, lægges på hylden. Musikken og udtrykket er mere frit end nogensinde, som også ses når Tim spiller live. Efter en årrække solo med en guitar, begyndte han nyligt at spille med fuldt band igen – og efter albumturné og netop overstået optræden på den amerikanske branchefestival MUSEXPO, er de klar på det helt store live-eventyr.

Om Tim Schou

Tim Schou har de seneste år udmærket sig med over 150 intim-koncerter landet over, DR3-dokumentarserien “Et Giftigt Venskab” og debutalbummet Hero/Loser, som fik 5 stjerner i GAFFA. Singlen “Mad Love” fra albummet fik radioairplay i Danmark, mens nummeret “Where You Are” fik international opmærksomhed og bl.a. en feature i MTV Germany.

Udover sit soloprojekt har Schou skrevet sange for bl.a. Iris Gold, Freja Kirk, Go Go Berlin, Liberty, Ella Henderson (UK) og senest den P3-aktuelle Stella. I år genopsætter han dertil mini-festivalen ‘Schou-Camp’, som præsenterer både nye og etablerede artister som Fallulah, Mathilde Falch, Mattias Kolstrup og Ida Wenoe.

 

Back to blog

Leave a comment