MOERCH UDGIVER EP’EN RUNNING TO ETERNITY

MOERCH UDGIVER EP’EN RUNNING TO ETERNITY

MOERCH UDGIVER EP’EN RUNNING TO ETERNITY

Efter airplay på italiensk radio og gode anmeldelser af singlerne ”Alright”, ”Running To Eternity” og ikke mindst ”You and I” er MOERCH nu klar med EP’en ”Running To Eternity”. EP’en rummer fem stemningsfulde og stærke alternative popsange som indbyder lytteren til et alternativt popunivers med noget på hjerte.

Lyt til EP 

Tekstmæssigt bygger MOERCH sine sange på oplevelser fra ungdommen og gør nu, som voksen, boet op i et nutidigt og modent musikalsk udtryk. MOERCH vil gerne lukke lytteren ind i et fragilt og personligt rum, og lader dig komme tæt på. Åndedrættet på EP’ens næst sidste sang  ”I’m letting It Go” er hans overgivelse til sangen og lytteren. Sonisk blander MOERCH akustiske og elektroniske elementer der spænder fra et minimalistisk og enkelt udtryk til store rockeskapader i allerbedste David Bowie eller Scott Walker- stil.

”Det har været en fantastisk proces at dykke ned i de her sange, der er bygget på fragmenter af ungdomslivet. Jeg har forsøgt at formidle det rum, jeg bevægede mig rundt i dengang, og jeg håber, at lytteren hører og mærker drømmene, længslen, rastløsheden og det stille oprør som jeg har kigget ind i. Jeg ser denne EP som første spadestik ind i et musikalsk univers, som jeg allerede nu er ved at arbejde på opfølgeren til” – Carsten Mørch Bentzen , MOERCH

Bag MOERCH står sangeren og komponisten Carsten Mørch-Bentzen som blandt andet har arbejdet med Dave "Rave"Ogilvie (Nine Inch Nails, David Bowie mfl.) Carsten var desuden stemmen bag omkvædene i Hvid Sjokolade, som i 90’erne var en af grundstenene i dansk hip hop.
EP'en er produceret af den unge stjerneproducer Brian Batz (Sleep Party People). De to generationer, der mødtes i Batz og MOERCH, har i harmonisk respekt bragt MOERCH’s fulde potentiale til live i episk stil, der venter på en rungende resonans.

”Running to Eternity” udkommer den 20. januar 2023 på Iceberg Records

Back to blog

Leave a comment